tilbage til emner fra 1800-tallet - tilbage til Marie Grubbe historisk og litterært

Den historiske Marie Grubbe, (1634) - 1718

Marie Grubbe i billedkunsten
Marie Grubbe findes kun portrætteret på et enkelt maleri fra slutningen af 1600-tallet. Billedet forestiller sandsynligvis Ulrik Frederik Gyldenløve allegorisk fremstillet med sine tre hustruer: Sofie Urne, Marie Grubbe og Antoinette Altenburg. Af en samtidig, Carl Deichmann (Bergen 1700-1780), som skal have set et billede af Marie Grubbe, beskrives hun under sit første ægteskab bl.a. som mørklødet: "Af hendes skilderi, jeg etsteds har set, og som formodentlig var skildret, da hun første gang var gift, kunne man se, at hun har været meget sortladen og fast moresque og af en sterk couleur og saa ret brynstig ud".

Ægteskab i København
Den historiske Marie Grubbe optræder første gang i forbindelse med sit bryllup i København den 16. december 1660. Hun blev gift med Ulrik Frederik Gyldenløve, en uægte søn af kongen og Margrethe Pape. Ægteskabet var efter al sandsynlighed arrangeret af fru Regitze Grubbe, enke efter en anden af kongens uægte sønner, Hans Ulrik Gyldenløve, og i familie med Erik Grubbe. Regitze Grubbe skal i 1676 have været indblandet i et forsøg på giftmord, så Erik Grubbe var åbenbart ikke den eneste i familien med smag for intrigen! Ulrik Frederik Gyldenløve havde samtidig været gift med Sophie Urne.

Tilbage til Tjele efter 7 års ægteskab
I 1664 bliver Ulrik Frederik Gyldenløve udnævnt til statholder i Norge og tager sammen med Marie Grubbe ophold på Akershus ved Kristiania (Oslo), indtil Gyldenløve efter 7 års ægteskab sender Marie Grubbe tilbage til Tjele. Historiske kilder oplyser bl.a., at Marie Grubbe på Akershus havde en tilbeder (Blanquefort, franskmand). Endvidere, at hun omgikeks sin svoger, søsteren Anne Marie Grubbes mand, Stygge Høg, mere end godt var. Disse forhold er baggrunden for, at Gyldenløve beslutter at sende hende tilbage til Tjele og til, at han i 1670 får skilsmisse pga. Marie Grubbes utroskab. At Gyldenløve i samme periode selv havde flere uægteskabelige affærer berøres ikke under skilsmissesagen. Marie Grubbe må forsørge sig selv, mens den langvarige skilsmissesag verserer og lever derfor i denne periode i fattigdom. Ved skilsmissen får hun dog udbetalt sin medgift på 12.000 rigsdaler, som i vore dage måske svarer til omkring 2-2,5 mio. kr.).

Med Stygge Høg, til udlandet - og atter tilbage til Tjele
Således økonomisk velstillet rejser hun nu med svogeren, Stygge Høg, til udlandet, hvor de sammen formøbler den relativt store sum i løbet af et par år. Da pengene slipper op, vender Marie Grubbe alene tilbage til Tjele for at tage ophold hos sin far.

Nyt ægteskab med Palle Dyre
Det lykkes i 1673 Erik Grubbe at få Marie gift herremanden Palle Dyre, og parret flytter ind på Trinderup ved Hobro. Herefter følger i 1685 en arvestrid, der varer helt til 1690, om Erik Grubbes testamente. Sagen ender med forlig mellem parterne: Erik Grubbe, Palle Dyre og Jørgen Arenfeldt (Anne Marie Grubbes anden mand). Marie Grubbe vender atter tilbage til Tjele, da hun og Palle Dyre i 1684 forpagter godset. Søren Ladefoged - Maries skæbne Fra Trinderup medbragte Marie og Palle Dyre en stor karl, Søren Sørensen Møller, som på Tjele skulle være kusk. Han blev siden udnævnt til ladefoged og derfor kaldt "Søren Ladefoged". Fem år senere har Marie Grubbe og Søren Ladefoged en affære. Affæren kan ikke skjules - eller bliver i hvert fald ikke skjult særlig godt - for alle ansatte på Tjele og på Palle Dyres gård i Viborg kender til affæren. Det vides fra retsprotokollen over forhørene ved den følgende skilsmisse mellem Palle Dyre og Marie Grubbe.

Fordi jeg ei ville giøre min Skam meere aabenbar
En skilsmisseproces, der kom til at vare omkring et halvt år, og hvor Palle Dyre støttes af Erik Grubbe, der efterhånden er blevet så vred på datteren, at han bl.a. skriver til kongen og beklager sig over hende og foreslår, at hun gøres arveløs og forvises til Bornholm. Erik Grubbe får ikke medhold hos kongen, men Marie Grubbes forhold til Søren Ladefoged er nu fremme i lyset, idet Erik Grubbe i et brev til kongen erkender, at han længe har vidst, at forholdet eksisterede, men intet har fortalt offentligt, "fordi jeg ei ville giøre min Skam meere aabenbar". Og det baner vejen for Palle Dyres skilsmisseønske.

Da Søren Kudsk kyste Fruen
Under retssagen i 1691 beskriver en tjener, Christian Skytte, Marie Grubbes Søren Ladefogeds forhold således: "engang for ongefær 2 Aar siden, da Søren Ladefoget var Kudsk, havde Frue Marie Grubbe været her i Viborg i Velbyrdige Palle Dyres Gaard, og som hun var i Kammeret med fornevnte Søren Kudsk, viiste hun hannem, Christian Skytte, ud, og blev ene derinde med Søren Kudsk; siden saae Christian Skytte ind igiennem en Sprække over Døren, at Søren Kudsk kyste Fruen og havde hans Hænder i hendes Barm og andensteds, og drev hende for sig op i en Krog bag en Kakkelovn og Skorsteen, hvor han ikke kunde see hvad de videre bestilte; siden saae han, at Fruen laae paa Sengen i Kammeret, og Søren Kudsk gik til og fra hende og gav hende Mad" Efter tjenestefolkenes vidneudsagn var Marie Grubbes Søren Ladefogeds forhold i begyndelsen diskret, men det blev stadig mere lidenskabeligt og præget af mindre forsigtighed. Sin kærlighed til Søren viste Marie bl.a. ved at give ham gaver: "hun havde syed paa en rød Klædes Hue, med Guld-Galluner og sorte Plumager omkring, som Søren Ladefoged siden fik".

Der var ingen hun vilde heller have
På et tidspunkt affyrer Søren Ladefoged et sårende - men ikke dræbende - skud mod Anna Trinderups, parrets "mellemmand". Søren flygter, men bliver grebet og sat i Skanderborg arrest. I det efterfølgende forhør får Marie Grubbe af et af vidnerne lagt den berømte sætning i munden: "hun vilde ønske, hun var skilt fra Palle Dyre, og havde Søren Ladefoged igien, han var saadan en kiøn og læt Karl, hun gad saa gierne lugtet Tiære og Heste-Giøde, og der var ingen hun vilde heller have end hannem, om han end ikke havde meere end det han stod og gik udi". Marie Grubbe og Palle Dyre blev formelt skilt i marts 1691. Palle Dyre giftede sig siden atter, men blev dræbt i en duel i 1707.

Via Holsten til Borrehuset i Grønsund
Marie Grubbe fik sin Søren, med hvem hun bl.a. rejste til Holsten, hvor de blev gift, fordi de efter loven ikke måtte gifte sig i Danmark. Så vidt vides flakkede de omkring og levede af at optræde som gøglere, idet Marie bl.a. spillede på lire. Kort før århudnredskiftet optræder de på Møn, hvor Søren arbejder ved landbruget. Da Christian V døde i 1699, fik hans enke, dronning Charlotte Amalie, Lolland og Falster som enkegods. Ved Grønsund på Falster byggede hun et hus, hvorfra der skulle føres tilsyn med det brænde, som hun derfra udskibede til København. Dette hus, "Borrehuset", blev Søren og Maries hjem, efter al sandsynlighed, fordi Marie kendte Charlotte Amalie fra sine unge dage ved hoffet.

Hand burte straffis med Jern paa Holmen
- Marie mister sin Søren Gennem de følgende år findes i Falster Herreds Tingbog Søren Ladefogeds navn igen og igen. Snart optræder han i en faderskabssag, snart i en sag om en bortløben gris etc. etc. Men i maj 1711 går det galt for Søren. Under natligt drikkelag i Borrehuset kommer Søren i skænderi med nogle sømænd. Det ender med, at han finder sin bøsse, og skyder en af sømændene. Han påstår, at der er et vådeskud. Sømanden dør imidlertid, og der kommer en sag ud af det hele, hvor retten finder, at "hand burte straffis med Jern paa Holmen". Søren bliver lagt i jern på Bremerholm og senere flyttet til fæstningsarbejde på Kronborg. Her dør han. Marie Grubbe fortsætter et liv i stor fattigdom i Borrehuset, indtil også hun dør i juni 1718.