Dansk litteratur fra 1800-tallet - en oversigt
Tønder Gymnasium og HF - tilbage til forsiden

Herman Bang, 1857-1912 tilbage til digtere/tekster

 

Den sidste balkjole
af Marianne Mathiesen

Resumé:

Historien handler om en mor og hendes to døtre. De venter på at der endelig igen skal være bal i deres lille landsby. Balkjolen ligger længe klar og venter på at Antonie skal smukkeseres til ballet. Men årene går og ballet er ikke i sigt. En sommer besøger de unge fru Wiberg på præstegården, der er ude af glæde, da hendes Otto er blevet forlovet. Undervejs hjem begynder Emma pludselig at græde og fortæller Antonie, at de ikke skal fortælle nyheden til deres moder. Hun forstår det ikke. Efter den episode drejer alt sig kun om Antonie og ballet. Årene går, så en dag, kommer doktorfruen på besøg, og spændte venter de på invitationen til ballet. Lige før hun går, bliver Antonie inviteret, men ikke som gæst, men som anstandsdame. Der går det op for Antonie, at tiden er løbet fra hende. Hun går ind i værelset, hvor kjolen ligger på sengen, og begynder at græde bitterligt over den spildte ungdom. De var flyttet hertil for tredive år siden, dengang var Emma 8 år og Antonie knap 4 år.

Begrundelse:

Jeg har valgt denne historie som min yndlingstekst, da jeg synes handlingen er meget interessant. Historien er skrevet på en realistisk måde, men mellem linerne har den en mærkelig bismag, hvilket gør, at man hurtigt opdager, at der er noget i vejen. Selve handlingen kan ses fra mange forskellige synsvinkler der giver andre tolkningsmuligheder. Personligt tror jeg, at den er en kritik/anklage til/af datidens normer/samfundsstrukturen. En kvinde havde ikke muligheden for at opsøge en mand, men manden skulle vælge hende, hvilket heldigvis ikke er gældende længere. Det var det Emma blev udsat for, hun havde valgt Otto til hendes udkårne. Måske havde de endda haft en "harmløs" affære til en af ballerne, men da han forlover sig med en anden, indser hun at hendes tid er gået, og hun begynder at fokusere på Antonie. Desværre er der ingen baller i en længere periode, og tiden går. Alt er forberedt i den mindste detalje. De flygter i en illusion, drømmer om fremtiden og glemmer derved nutiden. Dette bliver deres skæbne. Da lejligheden til bal endelig kommer, er det for sent, og da det går op for Antonie græder hun bitterligt over den spildt ungdom. Dengang var det måske ikke muligt for personerne at tage deres skæbne i hænderne og ændre den.

Hvis man relaterer den til nutiden, er dens budskab til læseren, at man ikke skal leve i fortiden eller fremtiden, men i nuet. Man skal gribe chancen når den byder sig og opleve livet, suge hver en detalje af verden til sig.

tilbage til forsiden