Dansk litteratur fra 1800-tallet - en oversigt

ved 2x, Tønder Gymnasium og HF - tilbage til forsiden - tilbage til digtere/tekster

	Schack von Staffeldt, 1769-1826 Den første danske romantiske digter der dog aldrig blev anerkendt som sådan. Først længe efter sin død blev han værdsat efter fortjeneste. Links 1800-tallets litteratur i store træk Romantik Universalromantik Dualisme Organismetænkning/panteisme Schack Staffeldt	Et af mine yndlingsdigte Grunden til at jeg finder "Indvielsen" spændende, er at det er et meget koncentreret digt, der som alle Staffeldt-digte søger at finde ord for en mystisk og meget stærk higen mod noget andet end den almindeligt kendte verden. Hvad det er kan være vanskeligt at definere! - men man kan begynde med at læse Staffeldts digte for i det mindste at ane den følelse som Staffeldt prøver at give ord. FM
Indvielsen af Schack Staffeldt fra Digte 1804 Jeg sad paa Pynten ved Sundets Bred, Himlene smilte Og saa med Længsel i Dybet ned Bølgerne hvilte Da hælded' Solen til Havets Bryst Og rundtom rødnede Luft og Kyst. Og brat fra Skyerne Strengeleeg Anelsen vakte, I Aftenrøde Musen nedsteeg, Harpen mig rakte, Og raskt et brændende Kys mig gav, Nedsynkende i det luende Hav. Da rundt en anden Natur der blev, Vindene talte; Fra Skyer, som blege for Maanen hendrev, Aanderne kaldte, Et Hierte slog varmt og kiærligt i Alt, I Alt mig vinked' min egen Gestalt. Dog blev fra nu for Tanke og Trang Jorden et Fængsel; Vel lindrer ved Anelse, Drøm og Sang Hiertet sin Længsel, Dog brænder mig kysset, jeg kiender ei Fred Førend jeg drager Himlene ned	se eksamenstræning i "Indvielsen"! Analyse 1. Beskriv Jegets tilstand: "sad paa Pynten", "saa med længsel i Dybet ned"Beskriv naturen: "Himlene smilte", "Bølgerne hvilte", "Solen (hælded) til Havets Bryst" 2. Note: Musen er en af de 9 græske muser/gudiner, der repræsenterer hver en kunstart. Måske er dette poesiens muse Kalliope. Hvordan kan der komme strengeleg fra skyerne og hvordan skal man forklare musen, harpen, det brændende kys og det luende hav? 3. Forklar hvordan og hvorfor naturen derefter kan blive en anden! "Vindene talte", Aanderne kaldte" Hvad betyder det? Og hvad betyder det at "Et Hjerte" slår varmt og kærligt i alt.. Eller at min egen (digterens) Gestalt (skikkelse) vinked mig i alt? 4. Hvad betyder det at jorden er blevet et fængsel for "Tanke og Trang", og at "Anelse, Drøm og Sang" kan lindre "Hjertets Længsel"? Og hvorfor brænder kysset, så han ikke kan få fred "Førend jeg drager Himlene ned"?	Fortolkning Det er egentlig temmelig svært helt at sætte sig ind i Staffeldts situation, som han sidder der på pynten og betragter den smukke solnedgang. Udgangspunktet kunne være en nedtrykthed og en følelese af fremmedgjorthed over for naturen, som er uanfægtet glad ("Himlene smilte"). Måske kunne det være derfor han ønsker at blive et med naturen ("Og saa med længsel i Dybet ned"). Naturen ændrer sig fra det normale (1. verslinje), til det besjælede (fra 2. verslinje) og i strofe 2 personificeres naturen ved en muse der med et kys indvier ham til at blive digter/forstå naturen. Det foregår under ophævelse af alle modsætninger mellem himmel, jord, hav, ild og vand. Resultatet er: "en anden Natur der blev", hvor han opdager at han allerede er et med en kærlig natur. "Vindene talte" og "Aanderne kaldte" (Måske er det mens han digter, at alt hænger sammen, Panteisme!) I sidste strofe viser det sig imidlertid at "Kysset brænder". Indvielsen som digter har givet ham en panteistisk oplevelse, men tilbage bliver at Jorden er "et Fængsel" "for Tanke og Trang" og at der er en modsætning mellem Himmel og Jord., eller mellem "Tanke og Trang" og "Hjertets længsel" som kun kan lindres med "Anelse, Drøm og Sang" (digtning). Fred vil han ikke kunne få "Førend jeg drager Himlene ned". Panteismen er den virkelige verden som han higer mod og som han digter om, men han kan ikke se bort fra den dualistiske splittelse, som også kommer ind i digtene. Den romantiske teori bliver en forståelsesramme for noget der ligner et eksistentielt problem.