Ansøgningen fra Tønder Gymnasium og HF om at blive virtuelt gymnasium
Udviklingsstatus og udviklingsmål i forbindelse med ansøgning om at blive virtuelt gymnasium
v/ Jesper Vildbrad, rektor, Bo Trige Rasmussen, insp., Jens Frørup Madsen, insp. Karen Ellebæk Petersen lektor, Per Fuglsang, lektor,Kenneth Reimer, lektor, Ditte Steffensen, 2x, Anders Stuckert, 2x
Tønder Gymnasium & HF har de seneste år haft en lovende omstillings- og udviklingsproces i gang. Vi har fokuseret på IT-udviklingen dels strukturmæssigt (mange maskiner fordelt på skolen og bærbare til eleverne) og på inddragelse af IT i undervisningen (omfattende efteruddannelse af lærere). Vi har nu fokus på lærersamarbejdet, som også er aftalt i den arbejdstidsaftale, som vi lokalt i amtet og ikke mindst her på skolen har stor glæde af. Også kvalifikationslønnen har været relateret til disse 2 indsatsområder. Vi har altså fået et godt organisatorisk fundament for større sammenhæng i skoleudviklingen, og det var derfor naturligt at vi under udviklingsprogrammet ansøgte om et lokalt udviklingsprojekt "Fra elev til studerende". Denne ansøgning blev vel modtaget med opfordring til at lade os inspirere af rapporterne om Det virtuelle Gymnasium.
Vi satser på systematisk vidensdeling og på lærersamarbejdet om udvikling af læringskompetencer med naturlig inddragelse af IT i undervisningen og ansøger hermed om forsøg med temaet "Det virtuelle gymnasium".
Indhold:
Præsentation af Tønder Gymnasium og HF mht. ansøgning om at blive virtuelt gymnasium
1) Kort præsentation af skolens status, udvikling og mål mht. IT og organisation.
IT på
Tønder Gymnasium og HF
IT &endash; status
IT &endash; udvikling
IT &endash; mål
Organisation på Tønder Gymnasium og HF
Organisation &endash; status
Organisation &endash; udvikling
Organisation &endash; mål
2) Fælles vision for hele skolen
3) Spørgsmål og svar i forbindelse med vores
ansøgning
4) Konkrete tiltag
Status for Tønder Gymnasium i forhold til at realisere det
virtuelle gymnasium
Tilrettelægge undervisningen i forløb
Udvikle elektronisk skema
Udvikle faglige og tværfaglige undervisningsforløb
Oprette elektronisk kartotek over udarbejdede
forløbsbeskrivelser
Organisere undervisningen i et virtuelt rum
Udvikle undervisningsrummet
Udvikle træningsrummet
Udvikle studierummet
Skemastruktur
Evaluering
Lærerstab
Ledelse
Infrastruktur og netmiljø på Tønder Gymnasium og
HF
Netresurser
Pædagogisk udvikling
Åben læring
Intranet
Styregruppe for overgangen til virtuelt gymnasium
Bilag:
Bilag 1 &endash;
IT- hardware på Tønder Gymnasium og HF
Bilag 2 &endash; IT &endash; kompetencer hos lærerne
Bilag 3 - Relevante forsøg i forhold til vores
ansøgning
Bilag 4 &endash; Vores ansøgning "Fra elev til studerende"
Bilag 5 &endash; Lærerteammanual
Bilag 6 &endash; IntranetFC
Bilag 7 &endash; Amtet
Præsentation af Tønder Gymnasium og HF mht. ansøgning om at blive virtuelt gymnasium
1) Kort præsentation af skolens status, udvikling og mål mht. IT og organisation.
IT på
Tønder Gymnasium og HF
IT - status
Med hensyn til IT er skolen klar til at blive virtuelt
gymnasium.
Hardware:
Tønder Gymnasium og HF er det bedst udstyrede i amtet hvad angår IT (Se vurdering af Amtscentralen, Bilag 7. Se deuden artiklen, "IT, undervisning og vidensdeling" i Undervisningsministeriets tidsskrift Uddannelse 8, 2001 om IT og vidensdeling på Tønder Gymnasium og HF, s. 22 &endash; 28. Desuden henvises til Benedichte Kieler, undervisningsministeriet, som har førstehåndskendskab til IT-faciliteter og &endash; pædagogik på Tønder Gymnasium og HF. Se endelig Bilag 8 angående virtuel undervisning på Tønder Gymnasium og HF ved eleverne Ditte Steffensen, 2x, og Anders Stuckert, 2x).
Vi har egen FirstClass server og et udbygget intranet. Vi har trådløst netværk der dækker hele skolen, 120 undervisningscomputere til 400 elever, dertil kommer at 95 elever har deres egen bærbare computer som de medbringer. Bandt de nuværende 1g'ere har 68 bærbar computer og blandt 2g'ere har 27 en bærbar computer. Som fordelingen viser har antallet af elever der kommer med en bærbar computer været i stigning.
Endelig bruger halvdelen af lærerne på nuværende tidspunkt bærbar computer i forbindelse med undervisningen. (se Bilag 2)
Kompetencer:
Mange lærere er blevet efteruddannet via Sønderjyllands koordinatorprojekt og lokale efteruddannelseskurser.
Vi har en forsøgsklasse, hvor alle elever er udstyret med bærbar computer, hvilket har betydet at mange læringsmuligheder her har kunnet afprøves. Dette har givet de involverede lærere gode erfaringer med forskellige former for virtuel undervisning.
Alle lærere bruger i dag tekstbehandling, browser og vores intranet som kommunikationsmiddel til og fra skolen. I en evaluering over nettet om IT-kompetencer har samtlige lærere svaret ja til ovenstående. (se evaluering af IT-kompetencer Bilag
2) Generelt er IT kompetencen hos lærerne høj. Hos nogle er den særdeles høj. Der udvikles og afprøves nye IT-programmer med bådefagligt og pædagogisk sigte inden for både de naturvidenskabelige og de humanistiske fag inden for:
JiTT (http://www.toender-gym.dk/jitt/fysik/, http://www.toender-gym.dk/jitt/matematik/, http://www.toender-gym.dk/jitt/Kemi/, http://www.toender-gym.dk/jitt/dansk/ ),
retteprogrammer (http://www.toender-gym.dk/fm/Retteark/Ret.htm ),
elektroniske tekstbanker til vidensdeling http://fc.toender-gym.dk/~fm/tb/tb.htm ),
elektroniske billedarkiver udviklet i fagligt samarbejde,
undervisning ved produktion af hjemmeside (http://fc.toender-gym.dk/~fm/1800tal/1800.htm )
og derudover udvikles der programmer til administrative formål.
skemaprogram (http://www.toender-gym.dk/koll/hl/webskema/ ),
reservationsprogram (http://xx:elev@195.41.45.233:81/FMPro?-db=reserver.fp3&-format=reserv/oversigt.htm&resul=0&-find ),
bogdepotprogram (http://www.toender-gym.dk/fm/bogdepot.htm ) m.m.
IT - udvikling
Både hos elever og lærere vokser IT-kompetencen stadig.
Der er stor interesse for videreudvikling af IT-kompetencer blandt lærerne. Der arrangeres fortsat lokale IT-kurser, og vidensdeling udbygges løbende.
IT - mål
I forhold til vores ansøgning om at blive virtuelt gymnasium vil IT ikke være i fokus, dels fordi vi allerede er kommet langt på området mht. hardware, kompetencer og holdninger, og dels fordi udviklingen på alle tre områder nu forløber hurtigt og hensigtsmæssigt.
Små korrektioner på IT-området hen ad vejen skulle være tilstrækkeligt for at fastholde kursen i retning af det virtuelle gymnasium.
Organisation på Tønder Gymnasium og HF
Organisation &endash; status
Skolen er som helhed indstillet på forandring. Strukturen er på plads. Processen har været i gang i nogle år.
Informationen skole-lærer, skole-elev er helt og holdent organiseret via intranettet, og en stor del af kommunikationen lærer-lærer og lærer-elev foregår via intranettet.
Vi arbejder med moduler a 90 min., fleksibelt årsnormskema, introkurser, blokdage, lektieværksted, åben skole, projektuge for 1g, flere forsøg med især skriftlig eksamen, lærerteams, pædagogisk samarbejde med folkeskolerne i form af møder og kurser, desuden vil et samarbejde med SDU om brobygning falde på plads inden længe.
Organisation &endash; udvikling
Der har været meget udviklingsarbejde på skolen, omstillingsparatheden er god, men der savnes rammer og helhed i de mange udviklingsprojekter. Af samme grund har vi på skolen vedtaget en forsøgsansøgning "Fra elev til studerende" (se Bilag 4) der skulle kunne knytte de mange udviklinger sammen til en skoleudvikling. Det væsentligste punkt er her øget lærersamarbejde og øget vidensdeling vedrørende udvikling af elevernes læringskompetencer. Vores lærerteammanual understreger dette (se Bilag 4).
Organisation &endash; mål
Det er et mål at ledelse og lærere sammen bliver enige om at fokusere på de elevkompetencer og de værdier, vi som skole mener er de rigtige, hvilket efterfølgende skal afspejles i undervisningen.
De forskellige lærerteams vil her få en central rolle, idet de i samarbejde med klassens øvrige lærere kan planlægge:
Udmøntning af kompetenceplaner og undervisningsforløb i de enkelte klasser
Forskellige former for undervisning
Tværfaglige forløb
Vidensdeling
Nye eksamensformer
Vi får behov for efteruddannelse i teamsamarbejde, tværfaglig undervisning og projektarbejde.
Ledelsens opgave vil være at organisere og skabe rammer for lærerteams og sætte fokus på vidensdeling og erfaringsudveksling.
Derudover vil vi etablere mulighed for at lærerne kan ajourføre kompetenceplanerne over nettet og tilvejebringe faciliteter for et åbent læringsmiljø.
Målet er at leve op til samfundets krav om at give de unge de rigtige kompetencer til at kunne begå sig i samfundet: omstillingsevne, samarbejdsevne og teamwork, helhedsorientering og overblik, projektlederevner, selvstændighed, kommunikation og kritisk vurderingsevne.
Vi ser udviklingshelheden "Fra elev til studerende" som en helhedsorientering og en ramme der vil være en god basis for det videre arbejde i retning af at blive virtuelt gymnasium.
2) Fælles vision for hele skolen:
Skoleudviklingsprojektet "Fra elev til studerende" er den fælles vision &endash; at give vore elever i gymnasieforløbet de kompetencer, der er nødvendige for at kunne klare sig i det videre uddannelsesforløb og på arbejdsmarkedet. Det skal ske i "det virtuelle gymnasium", hvor den pædagogiske udvikling sker i et virtuelt miljø såvel på skolen som hjemme hos eleverne, men hvor elevernes dagligdag på skolen fortsat er det primære.
"Det virtuelle rum" er et læringsmiljø frigjort i forhold til traditionelle undervisnings- og organisationsformer og med inddragelse af IT som et naturligt redskab. Det gælder om at skabe og fastholde et spændende og frugtbart læringsmiljø internt på skolen.
Formålet er at omstille det almene gymnasium til videns- og netværkssamfundets skole.
Lærerne skal samarbejde om at organisere undervisningen så eleverne lærer at lære og således at de i løbet af gymnasietiden opnår en række kompetencer som de kan bruge i deres fremtidige studier og jobs.
Tønder Gymnasium og HF har mange udviklingsprojekter på skolen, men endnu ikke en sammenhængende skoleudvikling.
Vi har et godt lærerengagement, dygtige lærere som fokuserer på elevernes faglige udbytte, men det betyder at den samlede undervisning kan stå usammenhængende for eleverne, og krav og forventninger til deres rolle og indsats varierer meget fra lærer til lærer. Tilrettelæggelse af kompetenceudvikling for den enkelte elev og for holdet forudsætter en mere helhedsorienteret tilgang med fælles udviklingshorisont.
Lærersamarbejde og vidensdeling vil være centrale elementer i overgangen fra udvikling på skolen til skoleudvikling.
Vi er allerede i gang
Vores skoleprofil "Fra elev til studerende", vores lærerteams, vores Lærerteammanual, vores modultimer, vores introkurser, vores IT-kompetencer, vores erfaringer med bærbare i undervisningen, vores "arbejd-hjemme-dage", vores projektarbejde, vores flexdage, vores brobygningskurser, vores samarbejde med uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv, vores interne kurser er baggrunden for at vi er blevet opfordret til at lægge billet ind på at blive virtuelt gymnasium.
3) I forbindelse med vores ansøgning er vi blevet spurgt om følgende:
1. Hvorledes vil vi arbejde systematisk med vidensdeling?
Lærerteams
Orientering, formidling, opfyldelse af kompetenceplaner og evaluering angående de enkelte klasser organiseres vha. lærerteams for de enkelte klasser.
Elektroniske konferencer
Faggrupperne er ansvarlige for at det undervisningsrelevante materiale lægges ud på den åbne elektroniske fagkonference som eleverne kan drage fordel af. Arbejdet med dette organiseres af faggrupperne selv. Resultatet vil være tilgængeligt for alle. Det materiale der således lægges ud til vidensdeling til elever og faglærere kan være regler, råd, oversigter, materiale, links, opgaver, tests, øvelsesvejledninger m.m.
Interne kurser
Lærerne holder interne kurser for hinanden, så de der ved meget om et emne får bragt deres viden videre. Det kan dreje sig om IT, om vores intranet, projektarbejde, evaluering m.m.
2. Hvordan vil vi beskrive de kompetencer, som eleverne skal opnå gennem forsøget, og herunder beskrive, hvordan vi vil sikre sig, at de bliver opnået og hvordan vi vil opnå en passende progression gennem forløbet?
For hver ny klasse skal klassens lærerteam i samarbejde med klassens lærere i løbet af den første undervisningsperiode fastlægge en kompetenceplan for klassens første skoleår. Planen der kan justeres bliver tilgængelig via intranettet for lærere og elever. Kompetenceplanen vil efterfølgende danne udgangspunkt for de kommende elevsamtaler og evalueringer af hvorvidt klassen opnår de ønskede kompetencer, skrivekompetencer, IT-kompetencer, naturvidenskabelige begreber og kopetencer, gruppekompetencer, kommunikationskompetencer, studiekompetencer m.m.
3. Hvorvidt vil vi søge om dispensation for mødepligtregler, og i givet fald hvordan skolen vil registrere studieaktivitet, hvis der gives en sådan dispensation?
Allerede på nuværende tidspunkt har vi gjort adskillige erfaringer med f.eks. "Arbejd-hjemme-dage". I disse og i andre virtuelle undervisningssituationer vil registreringen af studieaktiviteten hovedsagelig bero på elevbesvarelser og elevprodukter over nettet eller efterfølgende i klasse-, hold- eller gruppesammenhæng, derudover er det blevet benyttet at kommunikere synkront over nettet med opgaver, besvarelser, spørgsmål, information og hjælp.
4. Hvordan kan skolen gennem forsøget medvirke til en ny beskrivelse af forholdet mellem undervisning, studieaktivitet, opgaveløsning og almindelig forberedelse samt medvirke til at udvikle beskrivelsen af, hvordan disse tilrettelægges, gennemføres og registreres for den enkelte elev og for den enkelte lærer?
Organiseringen af undervisningen ud fra de tre læringsrum, undervisningsrummet, studierummet og træningsrummet, som vi arbejder hen imod, giver mulighed for at differentiere undervisningen efter elevbehov og for at lade eleverne arbejde mere selvstændigt.
På nuværende tidspunkt har vi arbejdet meget med opgaver og information som lærerne lægger på nettet og som er til rådighed for eleverne når og hvor den enkelte elev har brug for disse faciliteter. Samtidig har vi arbejdet meget med opgaver der skal besvares "just-in-time", op til en bestemt undervisningssituation. Undervisningen vil gradvist blive frigjort fra klasserummet, tilrettelæggelsen vil blive mere kollektiv, gennemførelsen af undervisningsforløb vil blive mindre fastlåst og mere præget af selvstændighed og samarbejde. Registreringen af studieaktivitet vil gå fra registrering af tilstedeværelse til registrering af produkter og resultater. Derudover vil vi arbejde med portfolios og personlig logbøger for eleverne samt evalueringer over nettet.
4) Konkrete tiltag
Teamsamarbejdet omkring de enkelte klasser formaliseres gennem udarbejdelse af kompetenceplaner. Kompetenceplanen for en klasse vil være et elektronisk skema som klassens lærere i starten af skoleåret samarbejder om at udfylde. Skemaet, der udvikles på forhånd, skal være med til at lette planlægningsarbejdet og struktureres derfor med nogle underafsnit. Klassens lærere forsøger at fastlægge hvilke kompetencer man vil arbejde med at udvikle hos eleverne på kortere eller længere sigt, f.eks.:
Skrivekompetencer
IT-kompetencer
Naturvidenskabelig tankegang og arbejdsmetode
Gruppekompetencer
Kommunikation og formidling
Studiekompetencer ("At lære at lære")
etc.
Der planlægges endvidere med et antal tværfaglige/tematiserede projektforløb:
Introduktion
Grammatikkursus
IT-introduktion
Tværfagligt naturvidenskabeligt introforløb
60'erne (projekt)
Progressionen i kompetenceplanen evalueres løbende og endeligt. Evalueringen kan lettes ved at det elektroniske skema indeholder nogle standardspørgsmål eller lignende.
Der arbejdes ud fra en målsætning om at gennemsnitligt ca. 10% af undervisningen i 1.g foregår virtuelt. (ca. 15% i 2.g og ca. 20% i 3.g).
En overordnet styregruppe (pæd. udvalg) inspirerer, vejleder og støtter de enkelte teams i arbejdet med planlægning og evaluering.
Planlægningen af den virtuelle undervisning støttes gennem fortsat udvikling af årsnorm og den lokalemæssige indretning.
Elevernes brug af portfolio ("dokumentsamling") og personlig logbog formaliseres gennem præstrukturerede mapper på den enkeltes FC-skrivebord.
Ligeledes formaliseres vidensdeling for lærere og elever gennem struktureret brug af elektroniske konferencer og hjemmesider.
Status for Tønder Gymnasium i forhold til at realisere det virtuelle gymnasium
Tilrettelægge undervisningen i forløb:
Udvikle elektronisk skema
Samtlige klasser og hold på Tønder Gymnasium har elektroniske konferencer med diverse underkonferencer, hvor elever og lærere holder sig ajour med lektier, undervisningsforløb, logbøger m.m.
Udvikle faglige og tværfaglige undervisningsforløb
Sidste år arrangerede vi et tværfagligt projekt for alle 1g' erne med forskellige temaer for hver af klasserne. I år gør vi det samme, dog med højere grad af elevstyring. Den nuværende 1g'ere har brugt uge 12 som projektuge med det overordnede tema "Kultur og identitet". Til næste år har vi planlagt et større tværfagligt projekt om 60' erne af 4 ugers varighed for de nye 1g' er.
Oprette elektronisk kartotek over udarbejdede forløbsbeskrivelser
Alle fag har faglige konferencer til vidensdeling mellem faggruppens lærere.
I forskellige fag registreres de faglige forløb på forskellig vis og i forskelligt omfang.
Strukturen er klar, en del fag benytter sig i høj grad af det, og det er målet at de resterende fag kommer til det. Når først det er godt i gang vil det udvikle sig af sig selv.
I undersøgelsen fra den 10.3.02 anfører 80% af lærerne at de bruger deres fagkonferencer på vores intranet i forbindelse med fagligt samarbejde om undervisningen, hvilket må siges at være et fint udgangspunkt for at udvikle den faglige vidensdeling.
Organisere undervisningen i et virtuelt rum
Afvikle projekter hvor eleverne arbejder frigjort fra klasserummet og inddrager intranet og internet. Se ovenfor om tidligere, nuværende og kommende tværfaglige projekter.
Alle klasser og hold har deres særlige konference hvor der planlægges, informeres, spørges og trænes. I nogle af konferencerne inddrages elevkompetencerne, I mange af konferencerne fører elever logbøger i perioder, og der lægges forløbsplaner, eksamensråd og vejledninger ud i konferencerne.
Der er gjort forsøg med at eleverne på skift fører faglige logbøger som lægges i de relevante elektroniske konferencer til senere repetitionsbrug. (se Bilag 3)
Det er et mål at alle lærere får prøvet at lade eleverne føre elektronisk logbog, dels de mere praktisk orienterede vedrørende lektier m.m. (dette sker også i forbindelse med deciderede lektiekalendere), dels de pædagogiske vedrørende kompetenceudviklingen og dels de rent faglige, således at arbejdet med logbogen bliver en kompetence for både lærere og elever.
På nuværende tidspunkt er der lagt mange faglige oversigter, faglige mål og retningslinjer og forløbsbeskrivelser ud på de åbne fagkonferencer og i de enkelte holdkonferencer.
For tiden gøres det på mange forskellige måder. Der eksperimenteres med at finde de bedste måder at gøre det på.
Elevernes kompetenceudvikling skal planlægges, beskrives og evalueres i løbet af deres 3-årige gymnasieforløb som beskrevet i vores lærerteammanual (se Bilag 5)
Udvikle undervisningsrummet ved at:
Mange fag og hold har benyttet sig af JiTTs (just-in-time-teaching), dels hjemmelavede vha asp-scripts, dels via en særlig facilitet på FirstClass og dels vha. Quia til at give træningsmuligheder for eleverne til når som helst eleverne måtte have behov for det at kunne repetere eller indøve stoffet.
Ligeledes har mange benyttet klasse- eller holdkonferencerne eller de førnævnte JiTTs til at give eleverne små opgaver som skal være løst umiddelbart inden timen for at bringe den efterfølgende time op på et højere niveau fra starten, både fagligt og pædagogisk.
For tiden er der omkring 15 lærere der bruger JiTTs i undervisningen og yderligere 10 lærere har meldt sig til introduktionskurser i JiTTs, samtidig er der aktuelt intern vidensdeling i form af små interne kurser, fra kollega til kollegaer, i en del af faggrupperne vedrørende undervisning vha. JiTTs.
Vi har netop besluttet at anskaffe skolelicens til brug af programmet toolbook, hvormed lærerne selv kan konstruere jitts, øvelser, tests og evalueringer over nettet.
En del klasser har arbejdet meget med inddragelse af projektor i forbindelse med lærer- eller elevoplæg, f.eks. i form af multimedieprodukter. Brugen af projektor har været i markant stigning i dette skoleår.
Det er blevet almindeligt i perioder at lade eleverne føre klasselogbog på skift og lægge denne ind på klassens fagkonference.
Udvikle træningsrummet ved at:
Der gennemføres jævnligt virtuelle naturvidenskabelige forsøg via kontakt med universiteter eller forskningsafdelinger i virksomheder.
Her kan nævnes fagene biologi og kemi der har besøgt laboratorier forskellige steder I landet og vores såkaldte alu-klasse der har haft et længerevarende samarbejde med aluminiumsindustrien. (se Bilag 3)
Eleverne arbejder meget via email, chat og diskussionsfora. Eleverne har deres egen diskussionskonference som bestyres af dem selv, og som kun de har adgang til. Derudover har hver klasses elever en konference som de suverænt styrer selv ved en klasseadministrator som er valgt blandt klassens elever.
For de fleste fag er det blevet systematisk udbygget at have vejledninger til øvelser, opgaveskrivning osv. liggende tilgængeligt i konferencer hvor eleverne har adgang.
Endelig er der en markant øget interesse for at lade eleverne teste deres viden og færdigheder før eller efter træningen vha. asp-scripts og Quia.
Flere lærere arbejder med at lade eleverne give opgaver til hinanden, vurdere hinandens arbejde og give respons til hinanden. Det gælder blandt andet fagene dansk og kemi (se Bilag 3).
I forbindelse med vores satsning på mere lærersamarbejde i bl.a. lærerteams vil disse teknikker blive udnyttet mere generelt fremover.
Med hensyn til at yde hjælp til elevernes træning via elektronisk asynkron kommunikation og formidling er der gjort følgende: dels er der generelt gjort meget ud af at lægge vejledninger, instruktioner og oversigter i de relevante konferencer. I kraft af den fortrolighed alle har opnået med strukturen i vores intranet, fungerer det problemløst at kommunikere på den måde.
Brugen af små tests til over nettet, dels som træning til elever der kan benytte disse, når de har behov for det, dels som faglig evaluering efter et forløb, er aktuelt i stærk stigning.
En stor del af lærerne kan både anvende og lave tests til eleverne over nettet.
Udvikle studierummet ved at:
Internettet inddrages i alle fag som en væsentlig informationskilde.
Eleverne forbereder præsentation af deres resultater via PowerPoint eller hjemmeside, og eleverne fører elektroniske logbøger i perioder. I forbindelse med projekter, lektiekalender, logbogsskrivning udnævnes ofte en elev der får administrative rettigheder i forhold til en konference for en gruppe eller et hold. Derudover har hver klasse sin egen konference som styres af en valgt repræsentant fra klassen.
I kraft af vores intranet er det udbredt at elever arbejder sammen, at arbejde udveksles eller elever skriver på den samme opgavebesvarelse over nettet fra skolen eller hjemmefra.
Vi har i en del år haft et interregionalt samarbejde med Friedrich Paulsen Schule, Niebüll som også er knyttet til intranettet. Vores elever og eleverne fra Friedrich Paulsen Schule har samarbejdet via intranettet og via et videokonference som vi og Friedrich Paulsen Schule har etableret i 1998.
I forbindelse med et forsøg er der blevet gjort brug af elevpræsentationer via PowerPoint og fremvisning for resten af klassen/holdet via projektor.
Ligeledes i forbindelse med et forsøg er der arbejdet systematisk med faglig, elektronisk logbog skrevet på skift af en elev ad gangen og efterfølgende offentliggjort i den relevante konference, hvor hele klassen/holdet kan drage fordel af logbogen. (se Bilag 3).
Skemastruktur
Indføre virtuelle undervisningstimer i ca. 10, 15 og 20 pct. af fagenes samlede timetal i henholdsvis 1., 2. og 3. g.
Bl.a. i forbindelse med vores forsøgsklasse, 2x (der alle har bærbare computere), har vi arbejdet systematisk med "arbejd-hjemme-dage" i forskellige fag. Kontakten lærer-elev har været sikret via intranettet.
I forbindelse med at eleverne skal have virtuelle undervisningstimer skal vi arbejde mere med projekter fremover, hvilket kræver fleksibilitet i skemaet. Sidste år arbejdede vi med en projektuge for hele 1. årgang i uge 12, det samme er sket i år hvor alle 1g har arbejdet en uge med projektet "Kultur og identitet", og for næste skoleår har vi planlagt et 4 ugers tværfagligt projekt i november for 1. årgang om 60'erne, hvor en del af disse timer, afhængigt af det skønnede behov, vil kunne afvikles virtuelt.
Vi har arbejdet tværfagligt med introduktionskurser i grammatik og IT og vi vil til næste år desuden give introduktionskursus til naturvidenskab for de nye 1.g'er.
Vi har arbejdet med virtuelle undervisningstimer. Med den erfarings- og vidensdeling som vil være en naturlig del at større satsning på lærersamarbejde vil det ikke give problemer at gøre undervisningen virtuel i det nævnte omfang.
Med hensyn til at udarbejde klassens kompetenceplan er der kun blevet arbejdet med dette i begrænset omfang. Det skal der satses mere på som en væsentlig del af lærerteams-opgaverne i fremtiden. De forskellige lærerteams skal derudover koordinere undervisningen i forhold til arbejds- og studieteknikker, tværfagligt forløb, skriftlig arbejdsbyrde, større projekter, eksamenstyper m.v.
Evaluering
Opbygningen af vores intranet vil gøre det enkelt fremover at eleverne fører deres personlige elektroniske logbog over deres læring og en elektronisk portfolio med studieplan, projektrapporter og andre faglige produkter, karakterer, beskrivelse af ekskursioner og studieture m.m. Alt sammen noget eleven først og fremmest kan bruge i sin selvevaluering.
Med hensyn til virtuelle elektroniske konferencer, faglige, pædagogiske, administrative m.fl. er de allerede oprettet på skolens intranet - eller de bliver det så snart behovet viser sig.
At undervisningen ændrer karakter fører naturligt med sig at eksamensformen må ændres.
Nye eksamensformer kan komme ind i billedet, fx. projektgruppeeksamen og synopsiseksamen.
Ledelse
Skolen er teamledet, et godt og konstruktivt samarbejde i ledelsen de sidste 3 år har flyttet ansvar og opgaver til hele ledelsesgruppen (4 inspektorer og rektor), og det vil være helt naturligt at lægge beslutningskompetencer ud i de lærerteams, der vil få større ansvar for koordinering og evaluering.
Lærerstab
Det lærersamarbejde vi har etableret på Tønder Gymnasium og HF er efter den organisatoriske model hvor lærersamarbejdet indbygges i en formel struktur i form af lærerteams, der fungerer over længere tid. Derudover arbejder vi med situationsbestemte ad hoc teams eller udvalg, der arbejder inden for et begrænset tidsrum og med en bestem opgave.
Endelig er der netbaserede teams, hvor lærerne samarbejder virtuelt, samt kombinationer af de sidste to former.
Den type vi anser for vigtigst fremover er den første, det faste lærerteam for den enkelte klasse, der vil komme til at planlægge og organisere elevernes faglige og pædagogiske forløb i deres tre gymnasieår.
Lærernes IT-kompetencer er gode, for nogles vedkommende er de særdeles gode, der udvikles pædagogiske, faglige og administrative programmer, og generelt er IT-udviklingen meget lovende (se Bilag 2).
Der hvor der skal sættes ind er i forhold til lærersamarbejdet, som fremtiden kommer til at afhænge af.
Der må gennemføres behovsanalyser og etableres udviklingsplaner for erfarings- og vidensdeling, og kompetenceudviklingsstrategien må evalueres med henblik på justering.
Medarbejdersamtaler samt evalueringer over nettet kan være nyttige redskaber i denne sammenhæng.
Infrastruktur og netmiljø på Tønder Gymnasium og HF
Der er to hovedstrukturer som udgør det eksisterende netmiljø på skolen:
1. Et veludbygget og velfungerende server-netværk som forbinder samtlige computere på skolens undervisningsnet og som giver bredbåndsforbindelse til Internet (se i øvrigt vedlagte bilag 1).
2. Et særdeles effektivt intranet bygget op over en FirstClass-server som giver samtlige skolens brugere adgang til at udveksle og dele alle former for information. FirstClass-serveren fungerer også som mailserver.
Der er på skolen etableret et lokalt IT-udvalg med en sammensætning som består af en inspektor, en teknisk/pædagogisk IT-vejleder, 2 lærere og 2 elever. Udvalget har igennem de sidste 4 år arbejdet ud fra følgende kommissorium:
IT-udvalget vurderer og udstikker retningslinier for skolens overordnede IT-strategi på baggrund af ønsker fra lærere og elever.
IT-udvalget udarbejder i den sammenhæng en prioriteret liste over fremtidige indkøb i forbindelse med forvaltningen af de tildelte midler, der er øremærket til anskaffelse af edb-udstyr til brug i undervisningssammenhæng.
IKT-udvalget udarbejder ligeledes ansøgninger om tildeling af ekstra midler til edb-indkøb, f.eks. i forbindelse med økonomiudvalgets turnusmidler.
Udvalget deltager i planlægningen af brugerkurser for elever og lærere.
Netressourcer
IT-udvalget har i samarbejde med skolens datavejledere formået udvikle det fysiske netværk således at der er fleksibel adgang til netressourcerne fra alle hjørner af skolen gennem kabling af alle bygningsafsnit suppleret med et trådløst netværk.
For at sikre en udvikling hvor nye og anderledes undervisningsformer tilgodeses, er der, som et led i skolens IT-strategi, blevet etableret et antal åbne IT-miljøer som supplement til skolens to computerrum, der hver især er udstyret med 14 computere, printere, scannere, multimediefaciliteter og skærmprojektor. De åbne IT-miljøer består af 4 decentrale "øer" á 4-8 computere med printerfaciliteter osv. fordelt på biblioteket, gangarealer og andre egnede områder rundt omkring på skolen. Alle computere har installeret et varieret udbud af office-programmer, værktøjsprogrammer, fagprogrammer, browser m.m., og alle brugere råder over eget netværksdrev.
Desuden har IT-udvalgets arbejde resulteret i etableringen af en decideret IT-forsøgsklasse hvor alle elever og klassens lærere er udstyret med bærbare computere med trådløs netforbindelse.
Den overordnede strategi fra skolens side, som går ud på at tilbyde alle elever, der selv anskaffer en bærbar computer, et trådløst netkort, har resulteret i, at knap halvdelen af eleverne i de yngste årgange nu har en bærbar computer og dermed konstant adgang til netressourcerne fra alle skolens områder. Samtidig har det været med til at aflaste de faste computerinstallationer, så elever der ikke ejer en bærbar computer har særdeles gode muligheder for adgang til de samme netressourcer.
Det er hermed sikret at eleverne altid har mulighed for at anvende computere til gruppearbejde eller individuel fordybelse uden for den skemalagte undervisning.
Det er et langsigtet mål at det faste net opgraderes til gigabit-hastighed og at bredbåndsforbindelsen får kapacitet større end 50 Mbit.
Pædagogisk udvikling
Den overordnede strategi går også ud på at understøtte udviklingen med en række tiltag der skal sikre en samtidig pædagogisk udvikling af læringsmiljøet på skolen:
Lærerne er hver især blevet tilbudt finansiering af en personlig bærbar computer til undervisningsbrug efter pædagogisk begrundet ansøgning. Dette har resulteret i at ca. halvdelen af lærergruppen nu benytter en bærbar computer direkte i undervisningen.
Et amtsfinansieret efteruddannelsesprojekt har givet mulighed for at arrangere lokalt baserede efteruddannelseskurser med fokus på IT i undervisningen. Faggrupperne har på eget initiativ engageret sig at udvikle lærerkompetencer der understøtter pædagogisk brug af IT i undervisningen.
Der er etableret computerfaciliteter på lærerværelserne med netværksadgang og lærerforberedelseslokaler med alle computerredskaber og direkte forbindelse til avancerede udskriftsmuligheder på digitalprinter med efterbehandlingsanlæg.
Til støtte for den daglige undervisning er der på skolen i alt 6 skærmprojektorer hvoraf de 4 er fastmonteret og de 2 kan reserveres via et elektronisk reservationssystem, således at reservation kan foregå såvel på skolen som hjemmefra.
Endvidere er skolens studievejledere blevet udstyret med bærbare computere som benyttes i forbindelse med både intern og ekstern vejledning.
Det er et mål at øge graden af IT-relateret vidensdeling og erfaringsudveksling ved etablering af mere koncise rammer for lærerteamsamarbejde.
Det er et langsigtet mål at alle lokaler udstyres med skærmprojektorer.
Åben læring
Med det formål at skabe rammer for en undervisningspraksis der i højere grad er frigjort fra klasserummet og det faste skema, og hvor eleverne tildeles et større ansvar for at tilegne sig ny viden med støtte fra læreren i en vejlederrolle, er der på skolen etableret et bredt sammensat udvalg der skal arbejde med at planlægge en udvidelse af skolens åbne læringsfaciliter.
Udvalget opererer med to trin:
1. I pædagogisk råd skal der arbejdes med forskellige holdninger til en række læringsformer der lægger op til undervisning i de tre rum og som stiller krav til åbne læringsfaciliteter. En evaluering af de fremkomne holdningstilkendegivelser skal resultere i udarbejdelsen af:
2. En plan for ombygning og nyindretning af et eller to studiecentre der kombinerer undervisningsfaciliteter, studiefaciliteter og biblioteksfaciliteter på en hensigtsmæssig måde.
Med det nuværende udgangspunkt er det indenfor en overskuelig tidshorisont muligt at forestille sig hele skolen indrettet som et åbent læringsmiljø med en bred vifte af ressourcer og rum til studie- og undervisningsaktiviteter. Dette lægger op til en lang mere fleksibel skemalægning som tager udgangspunkt i de behov der opstår som følge af de enkelte klassers kompetenceplaner.
Intranet
I 2 år har man på skolen arbejdet med at implementere et FirstClass konferencesystem. Det har resulteret i en meget hastig udvikling af både elevernes og lærernes IT-kompetencer (se evaluering andetsteds).
Det er nu således at konferencesystemet (intranettet) fungerer som en informations-. kommunikations- og formidlingscentral med faciliteter til alle former for samarbejde og erfaringsudveksling.
Enhver bruger råder over muligheden for at oprette mapper, kalender, hjemmesider og afsende/modtage e-mail. Dette betyder bl.a. at det er let at indføre en procedure for elevernes brug af logbøger og portfolio, hvilket allerede formelt praktiseres i udvalgte klasser.
Der findes konferencer for enhver klasse og ethvert hold på to niveauer, således at lærersamarbejde om klassen kan etableres i et lukket rum, og lærer-elev kommunikation i klassen kan foregå i et åbent rum.
Der er oprettet konferencer til alle fora på skolen hvor informationer udveksles og bearbejdes.
Lærere og elever indsættes som administratorer af egne områder, således at der foregår en selvstændig håndtering af oprettelse af undermapper og andre elektroniske rum.
Brugen af de elektroniske rum til udveksling af elektroniske opgaver, besvarelser og andet materiale og information er i stadig acceleration.
Konferencesystemet omfatter en informationscentral med opslagstavle, meddelelser fra administration og studievejledere, regler og elektroniske blanketter, fraværsstatistik m.m.
Brugerfladen giver adgang til en lang række faciliteter og ressourcer, f.eks.:
Elektronisk skema
Indgang til søgning i skolens biblioteksbase
Indgang til søgning i Skolernes Databaseservice (Polinfo, Danbib, Artikelbasen osv.)
Elektronisk reservationssystem (edb-lokaler, projektorer, video)
Kalenderfunktion til fælles og egen planlægning
Mulighed for oprettelse af websider
Intranettet giver en meget hurtig og effektiv kommunikation imellem ledelse/administration og lærere/elever.
Alle har adgang til fælles og egne ressourcer gennem personlig adgangskode både på skolen og hjemmefra.
Ledelsen står for den overordnede udvikling af konferencesystemet som administreres i samarbejde med sekretærer og datavejledere.
Det er et mål at udvikle elektroniske skemaer til udvidet lærersamarbejde om kompetenceplaner, tværfaglige forløb og evalueringer.
Det er et mål at formalisere elevernes brug af elektronisk logbog og portfolio.
Det er et mål at øge graden af regulær vidensdeling i og på tværs af faggrupperne.
Styregruppe for overgangen til virtuelt gymnasium
Overgangen til virtuelt gymnasium skal planlægges, koordineres og evalueres af pædagogisk udvalg, bestående af 3 lærere og 2 elever, samt af ledelsen.
Oversigt over bilag:
1)
IT-kompetencer
2) Amtets anbefaling
3) Fra elev til studerende
4) Lærerteammanual
5) Forsøg &endash; sammenskrives
6) (pf (projektor, elektronisk logbog)
7) ep (Alu-klasse, Kemiforsøg, Europaklasse?)
8) Virtuel undervisning på Tønder gymnasium og HF v/
Ditte og Anders
Bilag 1
Status Tønder Gymnasium og HF
IT hardware
IT og netværk
Rygraden er skolens net, der dækker alle undervisningslokaler på skolen.
Der er anvendt switche overalt i netværket.
Routeren, en Cisco 2514, er forbundet direkte til en master switch med forgreninger til switche i underkrydsfelter, alle af mærket Cisco. Yderst i netværket findes et antal hub´s. Der er placeret 3 servere i edb-rummet (glasburet).
Der er placeret 3 servere i edb-rummet, hvor også hovedkrydsfeltet er. Derudover er der 3 underkrydsfelter.
Der er anvendt struktureret kabling med TP kabler, samt fiber på A-benet og til sydfløjen og østfløjen.
Der er tillige etableret trådløst LAN med 8 stk. AccesPoints (sendere) for bærbare computere til såvel elever samt lærere &endash; ca. halvdelen af lærerne bruger en bærbar til undervisningen.
Der er opsat 2 terminaler i lærernes opholdsrum, styret af Windows2000.
Der er opsat 4 PC´er samt printer i gangområdet på hhv. stueetage og 1. sal i sydfløjen til fri afbenyttelse for elever, tilsvarende 8 PC´er i nordfløjens kælder og tre i biblioteket.
Der er fri adgang til skolens to pc-lokaler i ledige perioder og efter skoletid - begge lokaler med 14 pc'ere, scannere og printere.
En egen FirstClass server anvendes til post og konferencesystem, hvor alle ansatte og elever er tilkoblet. Alle har et personligt login med adgang til privat filserver.
I alt ca. 120 undervisnings PC´er til ca. 400 elever - derudover har ca. 120 af eleverne selv en medbragt bærbar PC - skolen udlåner trådløst netkort.
Der er etableret WAN med en båndbredde på ialt 4 MB fordelt på 2 routere.
Bilag 2
Samtlige 55 lærere på Tønder Gymnasium og HF i perioden mellem d. 4. og 8. marts 2002 besvaret følgende elektroniske spørgeskemaundersøgelse vedrørende IT-kompetencer og -holdninger over nettet.
Spørgsmålene er besvaret som følger:
Spørgsmål 1:
Mindst en gang om dagen Hveranden dag Sjældnere Intet svar
96% 4% 0% 0%
Hvor tit er du inde på FirstClass?
------------------------------------------------------------------------
Spørgsmål 2:
Ja Nej Intet svar
100% 0% 0%
Kan du sende en email?
------------------------------------------------------------------------
Spørgsmål 3:
Ja Nej Intet svar
93% 5% 2%
Kan du åbne og sende vedhæftede filer?
------------------------------------------------------------------------
Spørgsmål 4:
Ja Nej Intet svar
84% 13% 4%
Bruger du klassekonferencen i forbindelse med undervisning?
------------------------------------------------------------------------
Spørgsmål 5:
Ja Nej Intet svar
82% 15% 4%
Bruger du konferencer i forbindelse med fagligt samarbejde med kolleger?
------------------------------------------------------------------------
Spørgsmål 6:
Ja Nej Intet svar
91% 7% 2%
Kan du organisere undervisningen over FirstClass, fordi du selv skal på kursus eller er fraværende?
------------------------------------------------------------------------
Spørgsmål 7:
Ja Nej Intet svar
100% 0% 0%
Synes du eleverne bør kunne bruge tekstbehandling, når de går ud af gymnasiet?
------------------------------------------------------------------------
Spørgsmål 8:
Ja Nej Intet svar
96% 2% 2%
Synes du eleverne bør kunne bruge intranettet, når de går ud af gymnasiet?
------------------------------------------------------------------------
Spørgsmål 9:
Ja Nej Intet svar
98% 0% 2%
Synes du eleverne bør kunne søge på internettet, når de går ud af gymnasiet?
------------------------------------------------------------------------
Spørgsmål 10:
Ja Nej Intet svar
40% 51% 9%
Synes du eleverne bør kunne lave en hjemmeside, når de går ud af gymnasiet?
------------------------------------------------------------------------
Spørgsmål 11:
Ja Nej Intet svar
89% 7% 4%
Synes du eleverne bør kunne bruge regneark, når de går ud af gymnasiet?
------------------------------------------------------------------------
Spørgsmål 12:
Ja Nej Intet svar
58% 35% 7%
Synes du eleverne bør kunne bruge et præsentationsprogram (fx PowerPoint), når de går ud af gymnasiet?
------------------------------------------------------------------------
Bilag 3
6 aktuelle forsøg på Tønder Gymnasium og HF vedrørende ansøgning om at blive virtuelt gymnasium
1) Pædagogisk udnyttelse af IT i dansk, tysk og samfundsfag
3 hold (dansk/fm, samf/pf og tysk/ml har i skoleåret 2001/2002 deltaget i et udviklingsforsøg støttet af Sønderjyllands amt. Forsøget omfatter et tværfagligt samarbejde mellem samfundsfag højniveau, historie, tysk og dansk. Der har bl.a. været brugt følgende midler i forbindelse med udviklingsforsøget: Fjernundervisning, JITT, IT-præsentation af projekter, opgaver, notater mv., multiple-choise besvarelser over nettet, planlægning af projekter via Intranettet på skolen og Internettet.
Derudover har holdene anvendt IT, hvor det har været relevant og muligt f.eks. i forbindelse med informationssøgning, simulation, skriveværksted, fællesredigering af elevprodukter på klassen vha. Pc-projektor, skriftlige opgaver hvor relevant materiale skal findes på nettet mv.
Kommunikationen mellem lærer og elever og elever indbyrdes er så vidt muligt søgt effektiviseret via skolens Intranet og en holdkonference med underkonferencer for eleverne. Sidstnævnte er anvendt i forbindelse med planlægning, gennemførelse og formulering af det tværgående projekt.
Tværfagligt samarbejde omkring nationalisme og produktion af en hjemmeside om dansk litteratur og historie i 1800-tallet
2) Brug af elektronisk logbog (konsekvent) i to år i historie i 2-3z, pf og i dansk i et år, fm
Elektronisk logbog - som er anvendt konsekvent i 2g og 3g og placeret på klassens konference på Intranettet.
Besvarelse af spørgsmål - alle elever lægger deres besvarelser ind på konferencen, således at der er mulighed for at sammenligne og evaluere resultatet.
Partiskema - alle elever har udarbejdet deres egen omfattende besvarelse af et skema, der dækker samtlige politiske partier med oplysninger om partiernes holdninger til en række variable. Svarene blev delvis hentet på Internettet. Skemaerne er placeret på konferencen for sammenligning og evaluering.
Søgning - Internettet anvendes til søgning af forskellige typer af informationer med anvendelse af søgemaskiner, avisdatabasen/polinfo, bibliotekernes søgesystemer, Folketingets hjemmeside m.v.
Historieopgaven og 3. årsopgaven - inkluderer vejledning i informationsindsamling. Intranettet er brugt til kommunikation mellem lærer og elev i forbindelse med den køreplan, som eleverne har fået udleveret, og som følger opgaven fra start til slut. Eleverne/læreren har afleveret følgende via Intranettet: Område, problemstilling, opgavens titel, litteraturoversigt, disposition mv. De elever der arbejdede i grupperne har derudover kunnet anvende Intranettet i forbindelse med deres interne kommunikation og skriveproces. Spørgsmål og svar mellem elever og lærer i forbindelse med opgaverne er udvekslet via Intranettet.
Elevnoter til fælles logbog ført af skiftende elever vedrørende litteraturhistorie og tekstanalyser.
Fjernundervisning - hvor opgaver løses over Intranettet uden at enten eleverne eller læreren er fysisk tilstede på skolen
Test - aflevering af besvarelser via Internettet eller Intranettet.
Evaluering - eleverne har haft mulighed for at evaluere via Intranettet.
Forsøgene er blevet støttet af Undervisningsministeriet og Sønderjyllands Amt.
_______________________________________________________________________
3) Konstruktivisme og kemiundervisning &endash; 2 matematikerklasser i kemi v/ep og oh.
1y og 1z og deres to kemilærere har er i skoleåret 01-02 været i gang med et forsøg inden for den eksisterende bekendtgørelse. Projektet har fået støtte fra Amtets udviklingspulje. Projektets hovedformål har været at placere eleverne mere centralt i den daglige undervisning. Undervisningen har således båret præg af at eleverne i langt højere grad selv har skullet tilegne sig stoffet vha. forskellige materialer og øvelser. Da klasserne har været slået sammen har der med to lærere været større mulighed for differentiering ved at dele eleverne på tværs af klasserne.
Den eksperimentelle del har i høj grad været baseret på øvelsesvejledninger med konstruktivistisk tankegang.
Over halvdelen af eleverne er i besiddelse af en bærbar computer og vi har derfor i meget stor udstrækning kunne anvende IKT direkte i undervisningen. I undervisningen har følgende specielt været anvendt:
· Konferencesystemet FirstClass har dagligt været anvendt til kommunikation. Organisatoriske beskeder, faglige spørgsmål, logbøger mm. er blevet formidlet via FirstClass.
· Lærerhjemmeside har været benyttet til at organisere undervisningsmateriale og tidsplan.
· Egne elektroniske øveopgaver (JiTT's) har været anvendt i forbindelse med den daglige undervisning.
_______________________________________________________________________________
4) Industri-samarbejde i skoleåret 2000-2001.
I dette skoleår gennemførtes på Tønder Gymnasium og HF to forsøg, det ene med en hel klasse i 1.g og det andet med 5 elever i 3.g.
1.g-projektet (aluminium)
På initiativ af Alucluster blev der udarbejdet et forsøg, hvor den matematiske klasse 1y blev kastet ud i et større naturvidenskabeligt projekt knyttet til grundstoffet og materialet aluminium. Temaet blev "Aluminiumsdåsen" - fra udvinding over produktion og anvendelse til recycling.
Den største del af arbejdet lå i januar 2001. Der blev rokeret rundt med i alt 55 timer i fagene fysik, kemi og matematik for at skaffe plads til større sammenhængende forløb med laboratorium-arbejde, teori og ekskursioner.
Der blev aflagt besøg på aluminiumsvirksomhederne i Tønder, og eleverne var på en studietur til Sverige og København. I Sverige besøgtes bl.a. virksomheden Rexam Bewerages i Malmø og i København gik turen omkring miljøministeriet. Nogle billeder fra studieturen kan ses her.
Eleverne har i grupper udarbejdet rapporter, der kan indgå i eksamenspensum i et par af fagene.
For at skaffe plads i de tre fags pensum blev der bevilget pensaændringer i ministeriet, og såvel ministeriet som Hydro Aluminium bidrog til at få økonomien til at hænge sammen.
Formålet var at skabe øget opmærksomhed omkring aluminium og aluminiumsvirksomhederne hos gymnasieeleverne - og at stimulere interessen for de lokale virksomheder og for de naturvidenskabelige fag. Den foreløbige evaluering er positiv.
3.g-projektet (faglige sammenhænge til industrien)
Tankerne var her inspireret af Fyens-modellen, hvor op til 50 elever på de fynske gymnasier i enten efterårsferien eller vinterferien har kunnet få faglige ophold på fynske virksomheder og her gennemføre et projekt med udgangspunkt i et af de naturvidenskabelige fag.
I Vejle Amt har man også de sidste par år haft en lignende ordning.
På Vesteregnen gik Tønder Gymnasium i samarbejde med Erhvervsknudepunktet ind i et lignende arrangement, dog med et par mindre ændringer.
Op til 8 elever fra det matematiske gymnasiums 3.g blev tilbudt et projektophold på en lokal virksomhed i ugerne 41 og 42, hvor den sidste jo var efterårsferien. Udgangspunktet var også her det gymnasiefaglige inden for et af de naturvidenskabelige fag fysik, kemi, biologi og matematik.
Fire elever gik med i forsøget: Ida Westermann, 3x, Isabel F. Nielsen og Maria Petersen, 3y, samt Susan Nielsen, 3z.
Elev
Tema
Virksomhed
fag
faglærer
Ida
Styrke og trækprøvning
Hydro Aluminium
fysik
Halvor Bogh
Isabel
Kraftvarmeværk
Brdr. Hartmann
fysik
Halvor Bogh
Maria
Praktisk anvendelse af mat i 3D-program
Brdr. Hartmann
matematik
Asger Olesen
Susan
IR spektroskopiske eksperimenter
Hygiejnelaboratoriet
kemi
Birgit Rasmussen
Alle udarbejdede en rapport, der blev bedømt af faglæreren og vejlederen på virksomheden, - og som kunne indgå i eksamenspensum eller danne platform for tredjeårsopgaven i december.
Eleverne fik i modsætning til fynboerne ikke løn under opholdet. Til gengæld finansierede Erhvervsknudepunktet en rejse til Norge, som eleverne gennemførte i uge 6 sammen med Niels Falsig, der havde medvirket til at kreere og koordinere forsøget.
Formålet var naturligvis at skabe øget interesse hos gymnasieeleverne for de lokale virksomheder og for de naturvidenskabelige fag. En foreløbig evaluering er overordentlig positiv. Samtlige elever, lærere og vejledere på virksomhederne anbefaler, at forsøget gentages.
Der er efterhånden tradition for, at udvalgte elevgrupper på Tønder Gymnasium og HF får muligheder for at arbejde med eller i industrien.
I nogle fag, især erhvervsøkonomi, har industrisamarbejdet fundet sted i mange år som en naturlig del af faget, men skolen har også tilstræbt nogle udviklingsforsøg på området.
De to største forløb hidtil har været
HF-TLX, hvor eleverne udover HF-eksamen fik kompetence fra enten landbrugsskolen eller jern- og metal-området på teknisk skole. Dette forsøg gennemførtes med tre årgange i perioden 1987-91.
Virksomhedsklassen, hvor en matematisk klasse gennem de tre år (fra 1997 til 2000) havde kontakt med industri eller landbrug. De elever, der valgte landbrug, fik kompetence svarende til 17 måneder af landbrugsuddannelsen, mens de elever, der valgte industri, måtte nøjes med den mere uformelle kompetence, der ligger i kendskab til erhvervslivet og dokumentation for at have gjort "noget ekstra".
__________________________________________________________________________________
5) Planer for en opfølgning af vores nuværende ALU-forsøg
Efter at have gennemført et større forsøg med en såkaldt aluminiumsklasse
Der arbejdes med tanker om et lidt større forsøg med en aluminiumsklasse.
Financieringen håbes bragt hjem via amtsstøtte og nordiske fonde - som stiller store krav til ansøgningerne, der typisk skal involvere tre nordiske lande/områder).
Forsøget skal strække sig over alle 3 år, nok med fysik, kemi og matematik som de mest involverede de første par år, senere måske med dansk og historie også.
Der tænkes indlagt udveksling med elever fra samarbejdsgymnasier i aluminiums-arbejdende områder i Norge og Sverige / Island.
Et udspil kunne være 2-3 projektuger hvert af årene + forskellige forberedende tiltag forud for hver projektperiode.
Der pusles med igangsættelse allerede i år. Eventuelle ændringer til de fleste fag får jo først virkning fra sommeren 2004, så der kan søges om ændringer her i efteråret.
______________________________________________________________________________
6) Europaklasse fra skoleåret 2003
I samarbejde med Friedrich Paulsen Schule i Niebüll udbydes en "Europaklasse" fra skoleåret 2003; tanken er en gymnasieklasse bestående af tyske og danske elever, EU - Interregmidler financierer halvdelen af omkostningerne, de 2 amter den anden halvdel. Også her planlægges med virtuel undervisning ikke mindst set i lyset af de praktiske problemer der vil opstå med undervisning i 2 byer og forskudte ferieperioder. UVM er orienteret om forsøget og bakker det op.
Bilag 4
Vores lokaludviklingsprojekt
Lokalt udviklingsprojekt med fælles tema:
"FRA ELEV TIL STUDERENDE"
Udvikling af kompetencer med systematisk inddragelse
af vidensdeling og IT
Baggrund
I løbet af de sidste 2 år har Tønder Gymnasium og HF satset på efteruddannelse af lærere, intranet med konferencesystem, bærbare pc'ere på trådløst netværk til elever og mange stationære pc'ere til elevbrug fordelt på skolen.
Der er således tilvejebragt et godt grundlag for at videreudvikle vidensdeling, samarbejde og undervisning ved hjælp af de nye muligheder på en måde så der opnås overskuelighed og sammenhæng i de forskellige aktiviteter.
Formål
Overskuelighed og sammenhæng
Formålet med forsøget er at udvikle læringskompetencer hos eleverne i de tre gymnasieår på overskuelig og sammenhængende vis, bl.a. vha vidensdeling og IT.
Udviklingsområder:
At lære at gå i gymnasiet &endash; 1g
Introducerende undervisning med sigte på overgang fra grundskole til gymnasiet
Lektielæsning:
Alle får introducerende studieteknik og alle skriftlige afleveringer bliver koordineret.
Den indledende studieteknik skal fastholdes og udvikles i løbet af skoleforløbet og praksis vedrørende koordinering, aflevering og tilbagelevering af skriftlige arbejder skal videreudvikles.
Introforløb:
Vi er i gang med systematiske introforløb til gymnasiet og vil arbejde med videreudvikling af vores fællesgrammatiske introkurser, basisskrivekurser, IT-introduktion og introduktion til de naturvidenskabelige fag.
Klasseteams:
De forskellige klasseteams vil få en vigtig rolle i forhold til yderligere indsatsområder, f.eks. det sociale miljø i klassen (klasserumskultur), tværfagligt samarbejde, projekter, internationale kontakter, supervision, evalueringer, fælles pædagogiske tiltag og fælles pædagogisk holdning.
Progression i undervisningen &endash; 1.-3.g
Studiekompetencerne øges fra 1.-3g.
Der arbejdes bevidst med mangeartede undervisningsformer.
Sammenhæng mellem fagene (fagene arbejder sammen om bl.a. projekter (1-2 projekter årligt) og projektinspirerede arbejdsformer med tværfagligt islæt, netbaseret undervisning).
At kunne studere - 3.g
Styrke de studieforberedende elementer i samarbejde med de videregående uddannelser i overgangen fra gymnasiet til de videregående uddannelser
Personlige kompetencer:
Opøvelse af selvstændighed og analytiske færdigheder, fordybelse og nysgerrighed
ved bevidst arbejde med selvstændige arbejds- og indlæringsformer i de enkelte fag, evt. netbaseret undervisning hvor der kræves dispensation/fritagelse for mødepligtsreglerne &endash; arbejdsperiode på en videregående uddannelse &endash; besøg af studerende og lærere fra disse uddannelser eller fra andre lande, kontaktgymnasier el. lign.; der er nu ved at blive etableret et samarbejde med SDU.
Sociale kompetencer:
Bevidst arbejde i de enkelte fag med kommunikation for at forbedre elevforudsætninger for at danne og give udtryk for egne meninger, forudsætninger for at øve indflydelse og samarbejde, bl.a. vha kontakter med det lokale erhvervsliv og studerende fra andre lande.
LÆRERTEAMMANUAL PÅ TØNDER GYMNASIUM & HF.
Ved et lærerteam forstås en gruppe på 3-5 lærere, som samarbejder om en bestemt klasse/hold om et bestemt projekt.
Teamet dannes i slutningen af skoleåret, således at arbejdet kan planlægges/
forberedes til det ny skoleår.
Selve lærerteamet (3 lærere) i 1. og 2. g og i 1. hf skal varetage de traditionelle klasselæreropgaver på en mere effektiv måde og med en mindre arbejdsbyrde, fordi der er flere lærere. Klasselæreren er tovholderen og ansvarlig for informationer til klassens lærere (tildeles ekstra tid).
I 3. g og i 2. hf tager klasselæreren sig af opgaverne.
Teamet skal ved skoleårets begyndelse med klassens lærere planlægge og koordinere elevernes lektiebyrde, planlægge og gennemføre brugerkursus i EDB og First Class (tekniske problemer hjælper datavejlederne ved) og sørge for edb-opfølgning i klassens fag, gennemføre grammatikkurset, og basisskrivekurset kan planlægges i samarbejde med andre fag ligesom studieteknik.
På dette første møde aftales andre tiltag omkring klassen (ex tværfagligt samarbej-
de, pæd. tiltag, nye undervisnings- og arbejdsformer (hvilke elevkompetencer vil man arbejde med ex.) og fælles klassemøder planlægges for resten af skoleåret.
Oplagt vil det være på første møde at få diskuteret hvad man vil stille af krav til eleverne om adfærd: "at eleverne siger til hvis de ikke har læst, at de kommer til tiden, at de kun helt undtagelsesvist forlader lokalet umotiveret (altså ikke toiletbesøg), at der er arbejdsro, at man rydder op efter sig i lokalet og sætter stole op, at man ikke spiser mad i timerne eller drikker cola."
Ved møderne senere i skoleåret redegøres for og evalueres ovennævnte og div. tiltag for klassen, samt en diskussion af hvilke kompetencer klassen og den enkelte elev mangler.
Desuden organiseres studierejsen i efteråret for 1. hf's vedkommende og i foråret for 1. g's vedkommende.
Andre opgaver er at forberede og forestå forældremødet i september (den såkaldte "girafaften"), midtvejsevaluere eleverne i klassen i uge 40/41, forestå lærerfor-samlingsmøderne (forlods indhente oplysninger om elevernes sociale og faglige forhold.
Tiden der bruges er en del af den samarbejdstid, som er aftalt dels på skolen dels ved forhåndsaftalen i amtet. Ved større projekter kan der søges om øvrig tid.
B6 &endash; intranettet på Tønder Gymnasium og HF
Hermed et forsøg på at illustrere vores velfungerende intranet, der er baseret på FirstClass. Mappestrukturen er her eksemplificeret ved at man går ind fra "Undervisningen">Klasser>x00>Mat-00x-hb. Som det indirekte fremgår kunne man have valgt mange andre stier. Hver lærer og elev konfigurerer selv sit skrivebord, således at de konferencer der er vigtige for vedkommende kommer til at ligge fremme på skrivebordet, så man kan komme til indholdet med et enkelt klik, og således at man med det samme kan se om der er flag, altså ulæst post.
Bilag 7
Amtets anbefaling
Udviklingsarbejde og forsøg med Temaet "Det virtuelle Gymnasium" på Tønder Gymnasium & HF
IT-udviklingen på Tønder Gymnasium & HF bliver fulgt tæt af Amtscentret for Undervisning i Sønderjyllands Amt.
Den tekniske del af netværket er udbygget og udbygges fortsat i et snævert samarbejde med Amtscentrets IT-supportere, således at tekniske erfaringer dels hurtigst muligt bliver delt med de øvrige sønderjyske gymnasier og således at tekniske ændringer hurtigst muligt kan blive pædagogisk vurderet, både af Amtscentrets pædagogiske IT-konsulent og i praksis.
De IT-mæssigt erfaringer, også de pædagogiske - bl.a. fra Tønder Gymnasium & HFs Interreg-projekt med Friedrich-Paulsen Schule, har allerede nu smittet af på de øvrige sønderjyske gymnasier, hvilket bl.a. fremgår af "IKT-strategi på gymnasie- og hf-området &endash;status og visioner 2001" for de sønderjyske gymnasier. (kan ses på http://medie.acu.dk/gymstrat/)
Tønder Gymnasium & HF har været inspiration for den planlagte IT-udbygning på amtets øvrige gymnasier, som det f.eks. fremgår af Haderslev Katedralskoles IT-strategi 2002-2007.
De sønderjyske gymnasier har planer om et virtuelt samarbejde skolerne imellem, men mangler lokale erfaringer.
Vi har aftalt med Tønder Gymnasium & HF, at Amtscentrets pædagogiske IT-konsulent vil være med i evalueringsgruppen, således at erfaringerne herfra så hurtigt som muligt kan udnyttes på de øvrige gymnasier.
Det vil således være af stor betydning for alle de sønderjyske gymnasier, om vi kunne få et udbygget forsøg i gang med det virtuelle gymnasium på Tønder Gymnasium og HF.
Sign: Jens Juulsgaard
Bilag 8
Kort redegørelse for virtuel undervisning på Tønder Gymnasium og HF ved Ditte Steffensen, 2x, og Anders Stuckert, 2x
Om at organisere undervisningen i et virtuelt rum:
Generelt for alle klasser på gymnasiet er der elektroniske konferencer til rådighed.
I de humanistiske fag bruger vi de bærbare computere til notering og på de elektroniske konferencer bliver de behandlede emner opsamlet så det kan hentes frem og bruges af alle elever i klassen.
I disse fag er der ikke den store brug af forskellige interaktive opgaver, dog har vi prøvet nogle tests, bl.a. paratviden og grammatik. Evalueringer elektronisk er nu også ved at blive aktuelt.
I de naturvidenskabelige fag har det været en stor fordel at bruge diverse programmer vi har fået stillet til rådighed. I matematik bruger vi matematikprogrammet Mathcad til udregning i meget større omfang i forhold til en TI-83'ers muligheder. Vi har dog brug for en mindre lommeregner (TI-30X IIB) til mindre matematiske udregninger, og der er selvfølgelig brug for en lommeregner i de andre naturvidenskabelige fag, fysik, kemi og biologi.
I fysikundervisningen er det helt store hit Jitt-opgaverne (just in time teaching) som ofte gælder som afleveringer, hvor læreren modtager vores resultater elektronisk. Det gør undervisningen lettere og det er mere interessant at arbejde med animationer og programmer i faget.
Det er en fornøjelse at kunne få lov til at bruge elektroniske billeder, grafer og div. som indlæringsmetode.
Fagligt stof har været muligt at gennemgå på storskærm, bl.a. gennemgang af matematik- og fysik opgaver. Indlæringen har været i omfang af programmer, cases, øvelser, opgaver og til dels "spil"
Udvikle træningsrummet ved at:
Som nævnt før har vi i 2.x fået adgang til programmer, øvelser, opgaver osv. i de enkelte fag, nogle mere end andre.
Vi er alle i besiddelse af bærbar pc hvor de fleste benytter sig af at samle alle notater og opgaver i mapper til hver enkelt fag. Hertil er der mulighed for samtlige elever på skolen at gemme filer og diverse på skolens server. Databaser for hvert enkelt fag er til dels under opbygning i hvert fag.
En udfordring der endnu ikke har været aktuel, er at gennemføre parløbstræning på tværs med elever fra andre skoler via mail, chat diskussionsfora og webcams.
Efter et bestemt emneforløb i et fag har vi haft mulighed for at teste vores viden og færdigheder med programmer og testspørgsmål (bl.a. dansk, fysik og kemi) Det har ført til en god opsamling/repeterting af emneforløbet.
Udvikle studierummet ved at:
Vi har i vidt omfang mulighed for at kommunikere og arbejde med projekter over Internettet. Muligheden er der for at samarbejde og informationssøge med elever fra andre skole og forskere, kræver bare at de har samme kort på hånden. Denne undervisningsmetode bliver måske derfor i ringe omfang brugt…
De næste punkter under overskriften "Udvikle studierummet ved at" bliver fuldt ud udnyttet i 2.x.
Evaluering
Udvikle og vedligeholde portfolio og logbøger:
Vi har elektroniske mapper i de enkelte fag hvor der foretages opsamling af projekter.
Der har ikke været et decideret portfolio til hver enkelt elev hvor der er samlet projekter, faglige produkter, eksamensopgaver osv. til selvevaluering.
Oversigt over programmer vi indtil videre har benyttet os af i undervisningen:
Smartsketch _
matematik
Mathcad _ Matematik
Chemsketch _ kemi
Rasmol - Kemi
Organica - kemi
Orbit _ fysik
caf_ Zentral _ tysk
Officepakken
Ditte Steffensen, 2x og Anders Stuckert, 2x