Udvikling af evalueringsinstrumenter
Mål: at arbejde effektivt med evalueringer
Enkel, overskuelig og anvendelig evaluering
Konkret: Alle nye tiltag evalueres over nettet.
Start: Arbejdet har været i gang i et stykke tid.
I skoleåret 2001/02 begyndte vi med netbaserede evalueringer.Rapport/evaluering
Rapport kan være klar til 1.11.02.
Årsrapport til 1.6.03
Afsluttende rapportering 1.2.04
Første statusrapport angående
udvikling af evalueringsinstrumenter 1.11.02
Baggrund for denne statusrapport:
Klasserne 3x, 2b, 2y, 2z udgør på nuværende
tidspunkt det væsentligste grundlag for vores arbejde med
evalueringsinstrumenter. Første årgang er endnu ikke
blevet evalueret ret meget. De vil blive inddraget i vores
næste rapport den 1.6.03 om udvikling af
evalueringsinstrumenter.
Evaluering benyttes især til udvikling af skolens organisering,
administration og undervisning.
Evalueringerne foretages på ledelses-, på udvalgs- ,
på team-, på lærer- og på elevniveau.
Ledelsesniveau
På ledelsesniveau foretages evalueringerne nu næsten
udelukkende over nettet.
Emnerne er her fortrinsvis nye tiltag, forsøg, holdninger og
synspunkter.
Der benyttes Quia og FirstClass til disse evalueringer.
Udvalgsniveau
På udvalgsniveau foretages evalueringer mundtligt,
skriftligt og over nettet, og emnerne er sædvanligvis udvalgets
særlige tiltag eller områder for mulige tiltag i
fremtiden.
Teamniveau
Der er et lærerteam for hver af gymnasieklasserne på
første og anden årgang. Hvert team består af 3-4
lærere. Teamet planlægger klassens elevers
tværfaglige kompetenceprogression, som efterfølgende
evalueres af teamet.
Vi har først påbegyndt et systematisk arbejde med
kompetenceplaner og kompetenceprogression efter sommerferien, og vi
er endnu ikke kommet til evalueringerne. Disse vil tage udgangspunkt
i dels et gymnasierelevant kompetencekatalog, som endnu ikke er
udarbejdet, og i elevvurderinger.
Lærerniveau
På lærerniveau foretages evalueringerne mundtligt,
skriftligt og over nettet. Der er her stigende anvendelse af
evalueringer, især af de netbaserede.
Der evalueres her inden for det faglige, det pædagogiske og det
sociale område, emnerne er fortrinsvis nye tiltag,
forsøg, holdninger og synspunkter blandt elever i klasser
eller på hold.
Elevniveau
Endelig er der faglige selvevalueringer, der som løbende
evalueringer kan give eleverne indtryk af deres eget aktuelle faglige
niveau.
Midlerne er her dels små uforpligtende ToolBook- eller
Quia-tests , som eleven kan benytte til at måle egen faglig
viden. Dels kan eleven selvevaluere via logbog, hvilket kan
være udgangspunkt for lærer-elev-samtaler. Den
første form er populær og bruges meget, og den egner sig
fint til vidensdeling, den anden benyttes kun i mindre omfang, og vi
har endnu ikke anført generelle retningslinjer for brug af
logbog og lærer-elev-samtaler. Det undersøges for tiden
blandt enkelte lærere hvordan logbogen bedst muligt kan fungere
som elektronisk logbog.
Evalueringsprogrammel
Der vil blive arbejdet videre med de tre evalueringsmåder,
FirstClass, Quia og ToolBook.
KIF eller UVM's "Kvalitet i folkeskolen" har vi foreløbig kun
arbejdet lidt med.
I forhold til FirstClass, Quia og ToolBook har KIF's
evalueringsmuligheder nogle mangler, som vi kunne ønske os
forbedret. Det er et stort ønske og behov hos os, at dette
system, eller et tilsvarende fra UVM, på et tidspunkt vil kunne
matche Quia.
Konkrete evalueringer
I dette skoleår har vi eller er i gang med følgende:
at evaluere vores introduktion
http://fc.toender-gym.dk/~fm/paedagogik/forsoeg/introevalof.pdf
vores grammatikkursus -
http://fc.toender-gym.dk/~fm/paedagogik/forsoeg/grameval.pdf
vores brug af IT
http://fc.toender-gym.dk/~fm/paedagogik/forsoeg/iteval.pdf
danskopgaven og historieopgaven som mundtlig
årsprøve
http://fc.toender-gym.dk/~fm/paedagogik/forsoeg/skop.pdf
måder at lære
http://fc.toender-gym.dk/~fm/paedagogik/forsoeg/ms1z.pdf
http://fc.toender-gym.dk/~fm/paedagogik/forsoeg/ms3x.pdf
kemiprojekt
http://fc.toender-gym.dk/~fm/paedagogik/forsoeg/kemievalep.pdf
standardforsøg i dansk
http://fc.toender-gym.dk/~fm/paedagogik/forsoeg/skrdaeva.htm
standardforsøg i samfundsfag
http://fc.toender-gym.dk/~fm/paedagogik/forsoeg/evasamf.htm
standardforsøget i fysik og matematik, vores naturvidenskabsintro, vores naturvidenskabsfestival,"60'er"-projekt, samt hvad der ellers er i vente af forsøg, projekter, pædagogiske dage m.m. - ikke mindst i forbindelse med overgangen til virtuel undervisning. Det vil alt sammen blive offentliggjort på hjemmesiden, så snart det er færdigbehandlet.
Mål vedrørende evaluering
Vores mål i løbet af det næste år er at
få beskrevet og udstukket generelle retningslinjer for vores
evalueringspraksis og løbende at få offentliggjort de
vigtigste evalueringsresultater på vores hjemmeside.
Evalueringerne - såvel de store på skoleniveau som de
mindre på klasse/hold niveau - skal være så enkle
at besvare og bearbejde som muligt for at de kan blive et brugbart
redskab i skoleudviklingen.
Desuden vil vi fortsat udbygge vidensdeling vedrørende
evaluering over nettet, således at flere vil kunne komme i gang
med dette.
Endelig vil selvregulerende undervisning ved løbende
evaluering fortsat være et mål &endash; jo tættere
integreret evaluering og undervisning bliver, des bedre bliver
betingelserne for den pædagogiske udvikling.