Virtuelt gymnasium

Tønder Gymnasium og HF


Undervisningsbegrebet

Mål:1) fra tavleundervisning til organisering og evaluering,
2) større elevbevidsthed om sammenhæng mellem arbejdsform og kompetenceudvikling
Konkret: Introforløb, projekter, kompetenceplaner og vidensdeling
Start: Skolestart - 08.02

Rapport/evaluering
Årsrapport til 1.6.03
Afsluttende rapport 1.10.04

Anden statusrapport om undervisningsbegrebet - fra tavleundervisning til organisering og evaluering og større elevbevidsthed om sammenhængen mellem arbejdsform og kompetenceudvikling.

I dag opfattes Tønder Gymnasium og HF som et virtuelt gymnasium af såvel lærere som elever, først og fremmest fordi der i løbet af de sidste par år er gennemført en ændring af undervisningsformen fra traditionel tavleundervisning til virtuel undervisning.

At undervisningen er blevet virtuel betyder ikke at den har fået en fast moderniseret udformning, men at den er blevet udviklet, og at den er under udvikling.

Umiddelbart fremstår en lektion i dag meget anderledes end for blot få år siden.

I dag står døren ofte åben og eleverne ses gående i grupper med deres bærbare computere til eller fra lokalet. Nogle skal finde et sted hvor det kan være hensigtsmæssigt at drøfte det aktuelle emne med gruppen, andre er på vej til klassen med det de er nået frem til i løbet af deres gruppearbejde.

For få år siden ville man ikke have troet det muligt at undervisningen kunne fungere på den måde. Man ville have troet at alt gik i opløsning, og at eleverne ikke lærte noget, når læreren ikke underviste dem.

Nu viser det sig at eleverne godt kan tage ansvar for deres læring, at de gerne vil lave mere, og at de får mere ud af det på den måde.

Men det kommer ikke af sig selv! På Tønder Gymnasium og HF er forudsætningerne for at dette har kunnet lade sig gøre, alt det der ligger i vores virtuelle koncept:

Høj grad af inddragelse af IT i undervisningen, planlægning af varierende og elevaktiverende undervisningsformer, lærersamarbejde omkring planlægning af en kompetenceudvikling for eleverne der gerne skulle føre dem "fra elev til studerende".

Eportfolio med logbøger og mentorsamtaler, som bevidstgør både lærere og elever om undervisningens mål, midler og mulige problemer.

Intranettet og forløbs- og kompetenceplanerne holder sammen på alle aktiviteterne og er med til at give eleverne bevidsthed om deres læring undervejs.

I dag er en almindelig 90 minutters lektion planlagt og organiseret i forskellige dele. I nogle dele gives der instruktioner, eller der deles materialer ud, i andre dele arbejdes der i grupper andre steder end i klasselokalet og i andre dele igen kan der være oplæg, forelæsning, klassediskussion eller netbaserede øvelser. De enkelte moduler indgår i større planer, planer for de enkelte forløb og projekter, og disse igen i planer for kompetenceprogressionen i løbet af et år og i løbet af et 2- eller 3-årigt uddannelsesforløb.

Der planlægges af lærerne i samarbejde en progression i undervisningsformerne parallelt med den kompetenceudvikling eleverne gennemgår. Kompetenceudviklingen bliver den røde tråd som giver eleverne den bevidsthed, der er en forudsætning for at de kan overtage ansvar for egen læring, og komme til at arbejde mere selvstændigt.

Der er hele tiden en dialektik mellem at udvikle kompetencer og udnytte kompetencer i undervisningen, for kompetencerne udvikles bedst ved at blive udnyttet. Idet man skifter fokus fra en kompetence til en anden på et højere niveau (progressionen) betyder det ikke at man holder op med at udvikle den første kompetence, tværtimod bliver den måske først konsolideret, når den indgår som en forudsætning for det videre forløb uden længere at være i fokus.

Ret tidligt i gymnasieforløbet sættes der fokus på udvikling af IT-kompetencer. Efter et halvt år er det muligt at planlægge virtuelle hjemmearbejdsdage for klasserne. Disse består i at eleverne får stillet opgaver over nettet og efter en afmålt tid skal sende deres besvarelse til læreren eller til en konference. Den kompetence man nu træner kan være fordybelse &endash; elever må hver især selvstændigt tage stilling til den stillede opgave og de må hver især selv formulere deres bud på en besvarelse. Det kunne også være vidensdeling over nettet, man ville træne, hvorfor man skulle oprette en konference til formålet hvor eleverne kunne spørge og hjælpe hinanden til en tilfredsstillende forståelse af den stillede opgave.

Efter vi begyndte på det virtuelle helskoleforsøg, brugte vi et halvt år på at indkredse vores fælles koncept, og på at overveje hvordan vi kunne implementere konceptet.

Vi nedsatte derefter en gruppe på 11 virtuelle konsulenter som satte gang i en række virtuelle eksperimenter i forhold til IT, vidensdeling, kompetencer, logbog og evaluering.

Efter at have evalueret og vurderet disse har konsulenterne sammentænkt erfaringerne og udfra disse forsøgt at planlægge planlægningen ved at lave en virtuel manual (vedlagt!) til skolestarten august 04 med råd og vejledninger til de forskellige lærerteams der står for forløbs- og kompetenceplanlægning og for tværfagligt samarbejde og projekter.

I manualen er der anført en projektstruktur, en generel kompetenceudvikling,og en måde at arbejde med logbog, eportfolio og mentorsamtaler (nu benævner vi hele komplekset logbog, eportfolio og mentorsamtaler som "studiebog") m.m. Alt sammen tænkt som en hjælp til lærersamarbejdet og planlægningen, der er afgørende for at de nye undervisningsformer kan lade sig gøre, og for at eleverne opnår metakognition og tager ansvar for egen læring.

I sidste rapport skrev vi:
Alle 1. og 2. årgangsklasser benytter elektronisk lektiekalender, hvor lektier/opgaver noteres af elever. I denne lektiekalender sørger lærerne for at koordinere elevernes større afleveringer så disse ikke falder på samme dato.
Ved hjælp af lektiekalenderen, kompetenceplanen og portfolio, logbog og mentorsamtaler har eleverne en høj grad af viden og overblik over deres skoleforløb, og de er godt rustede til at arbejde selvstændigt og til at tage ansvar for egen læring.
Det er vigtigt at der også er enkle og effektive muligheder for hele tiden at evaluere og justere. Det sidste sker i høj grad vha. FirstClass eller Quia.
Resultatet er en ny form for undervisning, hvor lærerne samarbejder, planlægger, organiserer, konsulterer, samtaler og evaluerer meget mere end tidligere, og hvor eleverne kommer til på en gang at samarbejde mere og at arbejde mere selvstændigt.
Undervisningen bliver mere afvekslende, skiftende mellem forelæsning, samtale, mail, konsultation m.m. afhængigt af hvad der i den givne situation er behov for.
Vi kan sige at vi netop er begyndt at realisere den kompetenceorienterede undervisning i dette skoleår. Det har krævet en stor indsats som lærer at lære til tider radikalt nye undervisningsmetoder, at organisere helt nye undervisningsformer og ikke mindst at samarbejde effektivt, men det giver indlysende fordele at samarbejde om eleverne, når det er lært.

Alt dette gælder stadig. Vi har holdt fast ved alle ovennævnte tiltag, fordi de har fungeret efter hensigten og har bragt os langt i retning af virtuel undervisning. Konsekvenserne for den daglige undervisning af de virtuelle tiltag er i dag blevet åbenlyse.
Vi mangler endnu en grundig evaluering af hvorvidt den virtuelle manual har styrket lærersamarbejdet og beredt os til reformen. En sådan evaluering er undervejs. Den bliver til i et samarbejde med EVA, men vil først være klar en gang i december, hvorefter den vil blive eftersendt.