Rollespil og e-læring vha. intranet
Eksempler på udnyttelse af FirstClass-konferencerne i undervisningen:
I forbindelse med et projekt om
Palæstina-konflikten oprettes en konference for
"Fredsforhandling" og nogle elevgrupper indgår i et netbaseret
rollespil, hvor grupper repræsenterer forskellige lande i
Mellemøsten, Israel, PLO, USA og FN. Eleverne skal have gode
muligheder for at sætte sig ind i baggrundsmaterialet inden de
kommer med deres indlæg, der skal kunne stå sig i
diskussionen.
Der må gerne være en ordstyrer som kan tage
kritisk/fornuftig stilling til indlæggene og dermed
"højne niveauet"!
Noget tilsvarende kan arrangeres med fx. Jalta-konferencen eller Kyoto-konferencen.
Eller i andre fag, f.eks. kan man gennemgå Holbergs Erasmus Montanus vha rollespil over nettet, hvor hver part spilles af en gruppe, der sætter sig ind i rollen og drøfter de bedst debatindlæg på de givne præmisser.